De praktiske og fleksible højbede

De fleste haveelskere har som regel store og vilde planer og bruger ofte vinteren med at finpudse planerne og købe frø samt hvad man ellers mener at man ikke kan leve uden. Dette års plan kan sagtens være en her anden end den man havde sidste år. Det er her at højbedene er så fantastiske anvendelige, da de ofte har en størrelse som gør de kan flyttes, så de passer til de nye planer frem for et fast bed.

Samtidig er de afgrænset og det  er nemmere at udskifte jorden, hvis det er nødvendigt. Det er noget mere besværligt i et almindelig staudebed. Du kan finde et højbed i alle former, runde, firkantet, trekantet, store, små, høje eller lave.

Værd at vide om højbede

Højbede er noget du selv kan lave eller du kan vælge at købe dem færdiglavet. Uanset om du vælger den ene eller anden løsning eller et mix, er der flere ting det er godt at være opmærksom på.

Du skal ikke vælge at dit højbed er bredere end 1,5 meter, da det ellers kan være svært at nå midten og nå både ukrudt, blomster eller grønsagerne. Det er også vigtigt at der er god plads i mellem de forskellige højbede, så du kan komme omkring med en græsslåmaskine eller en trillebør.

Det kan også være en god ide sørge for at det er højt, det er nemmere at luge og du får ikke så ondt i ryggen.

Højbede har derudover en ekstra bonus. De er fantastiske til at gemme grimme med praktiske poser med jord eller flamingokasser. Dyrker man grønsager kan man med fordel gøre det i en hvid flamingokasse, som betyder at der ikke skal vandes nær så ofte. De er bare ikke særlig kønne, men de kan skjules af et højbed der er designet til formålet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *